Specialudviklede facadepersienner på årets kontorbyggeri 2021
Med udsigt over Lillebælt og med dådyr i baghaven ligger ”Aksen”, DLG’s nye domicil i Fredericia, der løb med prisen som Årets Kontorbyggeri, i naturskønne omgivelser. Det spektakulære byggeri, der er opført af AP Pension og tegnet af PLH arkitekter, har mere end 2.000 m² udvendige facadepersienner, som er vindstabile i vindklasse 5 op til 21 m/sek.
Med udsigt over Lillebælt og med dådyr i baghaven ligger ”Aksen”, DLG’s nye domicil i Fredericia, der løb med prisen som Årets Kontorbyggeri, i naturskønne omgivelser. Det spektakulære byggeri, der er opført af AP Pension og tegnet af PLH arkitekter, har mere end 2.000 m² udvendige facadepersienner, som er vindstabile i vindklasse 5 op til 21 m/sek.
Specialudviklede facadepersienner
De store gavlpartier er monteret med specialudviklede facadelameller, hvori persiennestyrene er diskret integrerede.
”Vi har været med i processen lige fra arkitekterne begyndte at sætte de første streger. Den tidlige involvering betyder, at vi netop kan udvikle fuldt integrerbare løsninger som her i Aksens ikoniske gavle, så byggeriet fremstår som en helhed,” siger Ole Iversen, adm. direktør i Alux, som i øvrigt har leveret solafskærmning til to ud af de fem nominerede byggerier i kategorien Årets Kontorbyggeri.
Godt samarbejde i byggeriet
NRE er totalentreprenør på byggeriet af Aksen. Jon Herkert, projektchef fra NRE, siger om samarbejdet med Alux:
”Aksen er et specielt hus med de buede facader, som ligger ud over det sædvanlige og kræver særlige løsninger. Samarbejdet med Alux har fungeret uden de store sværdslag. De har leveret og monteret de aftalte produkter til tiden.”
Tæt parløb med arkitekter
Alux har fulgt arkitekternes ønsker, og solafskærmningen er blevet fremstillet delvist ved egenproduktion. Alux har monteret afskærmningen og varetager også den efterfølgende serviceopgave.
”Byggeriets beliggenhed og arkitektoniske udformning gør, at vi opererer med hele otte zoner i forskellige facadehøjder, hvor både sol og vind er tænkt ind,” forklarer Ole Iversen, og fortsætter: ”Den udvendige solafskærmning på det 7.500 m² store byggeri, der rummer 300 medarbejdere, er automatisk styret med Sun 4000 styring med touchpanel, der indeholder sol- og vindautomatik, men også årstidsstyring i forhold til solens højde på himlen. Persiennernes vinkling kan stilles efter årstiden, så afskærmningen fungerer optimalt. Alux har også leveret mekaniske brandjalousier af typen Fire 4000 EW60 E120 til Aksen.”