Pergolamarkiser fra Alux forlænger sæsonen hos HimmerLand Resort

Alux A/S har leveret tæt på 400 kvm. terrasseoverdækning af typen Lamelpergola Sun 5000 Rota til HimmerLand Resort, hvilket forlænger sæsonen og øger komforten.

 
 

Tusindvis af mennesker besøger hvert år Himmerland Resort, og der venter fremover gæsterne en ny, forbedret oplevelse, når de besøger den nordjyske perle i de naturskønne omgivelser.

Vi har leveret og monteret SUN 5000 Rota pergolamarkiser både på resortets restaurant og konferencelokale, og det gør det langt mere fleksibelt at benytte faciliteterne, ifølge Per Kragh, projektchef i Himmerland:

’’Vi har fået nogle meget mere fleksible lokaler, så selv på en blæserig eller regnfuld dag kan vi bruge udearealerne.’’ 

Han tilføjer, at markiserne har en afgørende effekt:

’’Det har slet og ret gjort sæsonen længere.’’

Vindsikre, regntætte og lette at betjene

Sun 5000 Rota er et pergolasystem med 260mm vingeformet aluminium lamel.

Lamellen er drejebar og kan lukke i således den påmonterede tætningslister bliver regntæt. Regnvandet ledes via kanaler ned i de lodrette bærende stolper og ud på terræn eller i forberedte afløb. Betjeningen foregår med 230V motor og kan foretages såvel manuel som via en af vore avancerede sol- og vindautomatikker.

Denne fleksibilitet i styringen nyder Himmerland godt af:

’’Man kan programmere den, så man får sol i den ene ende og afdækning i den anden ende. Det fungerer super godt og er let at betjene’’, siger Per Kragh 

Han tilføjer, at pergolasystemet giver et optimalt klima at opholde sig i, både når solen skinner og når det regner.


Samarbejde med bravur

Vi tilbød en komplet pergolamarkiseløsning til Himmerland Resort, som de fra start var meget tilfredse med:

’’Vi valgte Alux, fordi de tilbød os det, vi gerne ville have, til en fornuftig pris. Derudover betød deres handlekraftige tilgang, hvor de kunne stå inde for det hele, meget for os’’, siger Per Kragh.

Gennem hele processen har samarbejdet været frugtbart og velfungerende, hvilket glæder Per Kragh:

’’Samarbejdet med Alux har været super godt. Tingene er kommet, når de skulle, og de små fejl, der har været, er blevet rettet med bravur. Det sætter vi kæmpe pris på.’’

Forrige
Forrige

Alux ansætter erfaren brancheprofil som ny projektchef

Næste
Næste

Vi støtter Knæk Cancer 2022