Forskellen mellem
gammel Standardtyvmetoden og
ny standard EN1627-30

EN1627-30 er den ‘nye’ og gældende standard, der stiller langt større krav til test og certificering af gitre og jalousier, end den gamle standardtyvmetode.

 

Gammel standard: Standardtyvmetoden

Sikringsproduktet skal kunne modstå træk, tryk, oppresning og gennembrydning af 1-2 standardtyve der bruger manuel kraft og let værktøj. 

Belastningskrav er hvad 2 standardtyve kan udføre.


Ny standard: EN1627-30

Sikringsproduktet skal kunne modstå træk, tryk, oppresning og gennembrydning efter belastningskrav i henhold til EN1627-30. 

Belastningskrav: RC2/300 kg, RC3/600 kg & RC4/1000 kg. 


Hvis standardtyvmetoden skal sammenlignes med EN1627-30 skal en standard tyv være lige så stærk som en robot med hydraulik

EN1627-30 sætter en ny og forhøjet standard
for test og certificering af skalsikring

 

Den 1. januar 2014 nedlagde Forsikring & Pension (F&P) testen for "Standardtyvmetoden" for at overgå til at alle skalsikringsprodukter; det vil sige døre, vinduer, rullejalousier og gitre, i stedet skal testes og certificeres i henhold til de fælleseuropæiske normer EN1627 til EN1630.

Sikringsklasserne i EN1627-30 er inddelt fra Resistance class (RC) 1 til 6.  Til test og certificering af rullejalousier og gitre er det som udgangspunkt RC2 til RC4 der er relevante, da RC5 og RC6 er beregnet til sikringsopgaver hvor der stilles ekstra høje sikringskrav.

 

Oversigt over EN1627-30 sikringsklasser


Resistance class 1 / RC1 
Hydraulisk træk, tryk oppresning på 150-300 kg.
Svingpendul: 50kg - faldhøjde 450 mm.

Resistance class 2 / RC2 
Hydraulisk træk, tryk oppresning på 300 kg.
Svingpendul: 50kg - faldhøjde 450 mm.
Indbrudstid med let værktøj: 3 min.


Resistance class 3 / RC3
Hydraulisk træk, tryk oppresning på 600 kg.
Svingpendul: 50kg - faldhøjde 750 mm.
Indbrudstid med alm. værktøj: 5 min.

Resistance class 4 / RC4
Hydraulisk træk, tryk oppresning på 1000 kg.
Indbrudstid med kraftigere værktøj: 10 min.


Resistance class 5 / RC5
Hydraulisk træk, tryk oppresning på 1000 kg.
Indbrudstid med kraftigt værktøj og el-værktøj: 15 min.


Resistance class 6 / RC6
Hydraulisk træk, tryk oppresning på 1000 - 1500 kg.
Indbrudstid med ekstra kraftigt værktøj og kraftigt el-værktøj: 20 min.


F&P sikringsniveauer

Forsikringsselskaberne stiller en række krav, når virksomheder skal forsikres. Forsikringskravene udmønter sig i et sikringsniveau – og sikringsniveauet er et udtryk for den risiko, virksomheden har for et indbrud. Niveauet fastlægges ud fra de varer,  virksomheden har til salg og værdien af disse varer der er på lager, samt værdien af det it-udstyr, der er i brug i virksomheden. Jo mere attraktive dine varer er for indbrudstyve, des bedre indbrudssikring kræves.

Der er i alt seks sikringsniveauer, og hvert niveau beskriver nøje hvilke krav, der er til låse, forstærkninger af bygningsdele, gitre, elektronisk alarmovervågning m.v.

Sikringsniveau 10 er det laveste niveau, og sikringsniveau 60 er det højeste. 

Forskellen mellem gammel standardtyvmetode
og gældende standard EN1627-30

 

Generelle kravsforskelle


Generelle krav ved
gammel standardtyvmetode

— Rullejalousier/Rullegitre skal være selvlåsende.

­— Ingen krav til produktbredde ved test. 

— Ingen krav til minimum indgreb i føringskinner.

­— Ingen krav til kvalitetssikring. 


Generelle krav ved
EN1627-30

— Rullejalousier/Rullegitre skal være selvlåsende.

— Må leveres maks. 100 mm bredere end testet produkt.

— Må leveres maks. 50% højere end testet produkt.

— Testmetode efter udenpåliggende eller niche-montering
med frit tilgængelige føringsskinner.

— Krav om monteringsvejledning og mærkning af
produkt ved certificering.

— Krav om årlige audits for opretholdelse af certifikat.

— Krav om dokumentation og kvalitetssikringssystem 
ved certificering.

 

Kravsforskel ved test


Gammel standard – Standardtyvmetoden


Ny og gældende standard – EN1627-30

 

Kravsforskel ved test


Gammel standard – Standardtyvmetoden

Generelt skal montering/ befæstigelse af gitre/jalousier være lige så holdbar som selve produktet, så der ikke er svage led i hele løsningen.

 

Krav til montagegrundlag
Montagegrundlaget vurderes – Er det beton, murværk, porebeton, gips, træ mv.  Er grundlaget ikke tilstrækkeligt til, at sikringsproduktet kan nedbrydes af 2 standardtyve med let værktøj og manuel kraft, skal der foretages forstærkninger af bygningsdelen eller vælges en anden montagemulighed.

Krav til befæstigelsesmaterialer
Valg og antal af befæstigelsesmaterialer vurderes ud fra ovennævnte krav. Her henvises til leverandørens tabeller for værdier af befæstigelsesmaterialer.

Krav til selvlåsende effekt  
Efter enhver montage skal den selvlåsende funktion kontrolleres ved at udføre en løfteprøve.

Montører udfører løfteprøven på sikringsproduktet ved at løfte sikringen, således der maksimalt opstår en åbning på 120 mm. 

 

Ny og gældende standard – EN1627-30

Generelt skal montering/ befæstigelse af gitre/jalousier være lige så holdbar som selve produktet, så der ikke er svage led i hele løsningen.

 

Krav til montagegrundlag
Montagegrundlaget vurderes – Er det beton, murværk, porebeton, gips, træ mv.  Er grundlaget ikke tilstrækkeligt til at, sikringsproduktet kan nedbrydes ved træk, tryk og oppresning ved hhv. RC2/300 kg, RC3/600 kg eller RC4/1000 kg., skal der foretages forstærkninger af bygningsdelen eller vælges en anden montagemulighed.

Krav til befæstigelsesmaterialer
Valg og antal af befæstigelsesmaterialer beregnes ud fra ovennævnte krav. Her henvises til leverandørens tabeller for værdier af befæstigelsesmaterialer.

Krav til selvlåsende effekt
Efter enhver montage skal den selvlåsende funktion kontrolleres ved at udføre en løfteprøve.

Montører udfører løfteprøven på sikringsproduktet ved at løfte sikringen, således der maksimalt opstår en åbning på 150 mm. Monteret produkt skal også kunne klare oppres på hhv. 300 kg for RC2, 600 kg for RC3 produkter og 1000 kg for RC4. 

Løfteprøven er en kontrol af, at produktet er justeret korrekt og man ikke umiddelbart kan presse produktet op.  Det er producentens ansvar, at produktet er konstrueret således, at produktet kan overholde de krav der er stillet i.h.t produktets klasseficering.

En stærkere sikring og 
mindre risiko med EN1627-30 

Evaluering

 

Krav til produktbredde sikrer at sikringsprodukterne overholder sikringskravene

Konsekvens af mangel på krav af produktbredde er, at der under standardtyvmetoden testes smalle gitre/jalousier (med ringe elasticitet og stor stivhed), men der kan leveres meget brede gitre/jalousier (med stor elasticitet og udbøjning) under samme sikringsklasse. 

Ved ny standard må leveres maks. 100 mm bredere end testet produkt.


EN1627-30 stiller langt større krav til motage og befæstigelse af sikringsproduktet

I den ‘nye’ og gældende standard EN1627-30 er belastningskravet træk, tryk og oppresning ved hhv. RC2/300 kg, RC3/600 kg eller RC4/1000 kg., hvilket er langt større end hvad 2 standardtyve kan præstere under standardtyvmetoden.

 

Certificerede produkter efter EN1627-30 giver bedre sikring og minimeret risiko

Med EN1627-30 opnår man en betydelig højere standard af certificerede sikringsprodukter og derved giver kunder såvel som forsikringsselskaber en bedre sikringsløsning og minimeret risiko for succesfulde indbrudsforsøg med besvær og erstatning til følge.

 

Vores EN 1627-30 certificerede mekaniske tyversikringsprodukter